Udskift det blå og gule lys i det originale Mercedes Actros interiørlys, med vores lyskilder der lyser med andre farver end originalt. Man skal være opmærksom på hvilke farver man ønsker i de forskellige lamper, da bilen originalt kun kører med enten blå (ambiente / natlys) eller gult lys.
Loftslampe
Udskift det blå og gule lys i den originale loftslampe på din Mercedes Actros 2023+ med vores lyskilde. Som standard udskiftes den gule med neutral hvidt lys, og blå (ambiente / natlys) med rødt lys. En anden mulighed er en lyskilde der kun lyser rød.
Der skal bruges 2 sæt lyskilder til en komplet kabine.
Bemærk at den røde farve har væsentligt højere lysstyrke, da den har 5 LEDs, mod kun 2 originalt. Ved efterspørgsel kan lyskilden laves med to andre lysfarver.
Dæmpning vil virke som originalt på begge farver, med styring fra display.
Loftslampe i RGB version
Denne model er ikke plug-and-play, da det kræver en standard RGB controller. Der er ingen stik, men istedet 4 x 1 meter ledninger.
Der skal bruges 2 sæt lyskilder til en komplet kabine.
Hvert print har 2 x 5 LEDs (eller 5 x RGB LEDs), hvor de originale har 5 gule og 2 blå.
Kant-lamper
Langs siderne af kabinen sidder der lige lamper, der standard giver gult effekt-belysning. Vores lyskilde erstatter denne, og fås som standard med rødt lys, men kan ved efterspørgsel laves med andre lysfarver. Der bruges forskelligt antal lyskilder, afhængig af førerhus. Vi anbefaler at du tjekker antal inden bestilling. Der sidder typisk 5-6 stk. Læs nederst for montering.
Højtaler lampe
Den lille lampe lyser originalt med gult lys, men vores lyskilde fås med enten rødt eller neutral hvidt lys, men kan ved efterspørgsel laves med andre lysfarver. Læs nederst for montering
Montering, loftslampe
Loftslampen tages ned, og der bagerste skjold fjernes. Lyskilderne er forbundet med stik der afmonteres. Lyskilderne fjernes, de nye fastgøres og stikkene tilsluttes igen. Lampen monteres og afprøves.
Montering, kantlampe
De originale lyskilder er loddet på, så det er nødvendigt at klippe ledningerne over. Du bør lade ledning sidde på printplade, så de kan monteres igen. Der medfølger Wago-samlere med vores, så tilslutningen er nem. Afisoler 11mm på de originale ledninger.