Kraftige LED lyskilder til supplerende positionslys, der monteres inde i fjernlygten under forruden på Scania 2016-2022. Lyset fordeles i hele fjernlygten, og giver et flot positionslys i en ellers mørk lampe.
Lyskilderne fås i flere farver med og uden strobelys.
Single color, Gul/Hvid/Varm hvid
Der er 3 meter ledning på hver printplade, der kan tilsluttes det almindelige positionslys / sidemarkering. Der er en plus og en minus-ledning.
Dual color
Der er 3 meter ledning på hver printplade. Der er én minus, og to plus-ledninger. Man må ikke have begge farver tændt, så man skal altså benytte en skiftekontakt for at skifte mellem gul og hvid.
- Minus - Brun ledning
- Plus til hvidt positionslys - Hvid ledning
- Plus til gult positionslys - Grøn ledning
Dual color + flash
Standard strobefarve er gul, men kan tilpasses med f.eks. blå eller hvid til udrykningskøretøj.
Der er 6 meter ledning på lyskilderne med M8 stik, der tilsluttes den medfølgende controller. Controlleren styrer de to farver, og slukker automatisk for positionslyset når man tænder for strobelyset.
Controlleren har et kabel på 3 meter med 5 ledninger:
- Grå: Minus
- Hvid: Plus(+)
- Blå: Gult kørelys(+)
- Brun: Strobe(+)
- Sort: Greeting(+)
Det er nødvendigt at klippe kablerne med M8-stik under montering, så det er vigtigt at denne samling er vandtæt,. og at farverne på ledningerne forbindes korrekt sammen igen.
Montering
Lyskilden er ikke nem at montere, og kræver at man er særdeles forsigtig når lampen åbnes. Man skal afmontere kølepladen, som et skruet, klipset og limet fast. Der sidder et tynd flex-print inde i lampen, som man nemt kan komme til at skære over. Undgå at klingen på hobbykniven går for langt ind.
Når kølepladen er afmonteret, skal lyskilden monteres i toppen af lampen, ved at bore to huller, som printpladen så skrues fast igennem. Hertil medfølger en boreskabelon til formålet.
Man skal til slut være meget omhyggelig når man lukker lampen igen, for at undgå indtrængende vand, og fugt i lampen.