Overblik
Kit der gør det muligt nemt at skifte farverne på DRL i forlygterne på Volvo FH 2021+.
Lysstyringerne styrer hver to lyskilder individuelt. For at undgå at lastbilen melder pære-fejl, skal de originale ledninger tilsluttes styringen, der også fungerer som snydemodstand. Styringen aflæser samtidigt om den skal køre med høj eller lav lysstyrke, samt om lygten blinker.
Indhold
Kittet indeholder dele til begge forlygter
- 4 dual color lyskilder
- 8 kabler (4 x han-hun, 4 x hun-hun)
- 2 lysstyringer
- Kølepasta til lyskilder.
Montering
Montering af dual color lyskilder og styringen til dem sker gennem bagsiden af forlygten. Bemærk at stik og ledninger der bruges er forholdvist skrøbelige, og tåler ikke at der bliver trukket voldsomt i dem. Du risikerer stikkene ødelægges og skal repareres.
Du behøver ikke afmontere lygten helt, men førerhuset skal i hvert fald tippes helt.
Fjern det store plastik-skjold, og de to alu-køle-profiler, hvor lyskilderne sidder. Frakobbel stikkene mellem lyskilderne og forlygte.
De originale lyskilder fjernes fra kølepladerne, og de nye dual color lyskilder monteres. Husk kølepasta. Bemærk pilene der viser hvor man kan bøje vingerne lidt ind, så de klemmer på kølepladens tappe.
De store hvide han-stik som medfølger skal tilsluttes til ledningerne, som lyskilderne var tilsluttet. Bemærk det ene stik er 2-leder, det andet er 3-leder. Ledninger og stik skal føres baglæns ind i lygten, det gøres nemmest ved at skubbe dem lidt ind, og fange dem på indersiden med fingrene eller en tang.
Dette gøres på begge sider
De to kabler skal tilsluttes de yderste stik på styringen. Igen bemærk at der er 2 forskellige stik.
De to medfølgende hun-hun kabler tilsluttes de to nye dual color lyskilder, hvorefter ledningerne føres ind igennem hullet til indersiden af lygten.
Kablerne tilsluttes de to miderste stik på styringen.
De fire farvede ledninger på styringen tilsluttes til lastbilen på denne måde:
- Rød: Plus
- Sort: Minus
- Gul: Strobelys
- Hvid: Skift DRL farve
Vær sikker på forsynings-ledningen der føres ind i lampen, monteres vandtæt for at undgå fugt i lampen.
Når dette er tilsluttes, er dette et godt tidspunkt at teste styringen på. Test at du kan tænde kørelys som normalt, og at både høj og lav lysstyrke virker. Afprøv farveskifte og strobelys.
Der er 6 DIP-switches som gør det muligt at tilpasse hvordan styringen fungerer:
- DIP 1 + DIP 2: Strobe mode (4 modes i alt)
- DIP 3: Split strobe (begge streger blinker samtidigt eller på skift)
- DIP 4: Dual color strobe, strobe både hvid og gul)
- DIP 5: Varm hvid DRL istedet for Xenon hvid
- DIP 6: Blinklys mode (blink kun med bund streg eller begge streger)
Styringen lægges i lygten, så den ikke bliver klemt når plast-skjoldet igen sættes på. Lampen lukkes og monteres igen på lastbilen.