LED auto pærer og E-godkendelser

E-godkendelse og syn

Synsmanden følger "Bekendtgørelse om køretøjers indretning og udstyr" når han syner mc, biler og lastbiler. Den kræver at man har e-godkendte lygter på sit køretøj, og derfor skal lyskilderne / pærerne i dem også være E-godkendte. Skifter du halogen pærerne ud, med nogle halogen eller LED som ikke er e-godkendte, vil du kunne få problemer ved syn. Osram og Philips er begyndt at sælge E-godkendte LED pærer, men disse LED pærer er kun testet og godkendt på et lille udvalg af lygter/bilmodeller, så hvis din bils lygter ikke er nævnt på listerne som ligger under produktbeskrivelserne, så er det fortsat ulovligt at eftermontere LED pærer i dine lygter.

Ukorrekte e-godkendelser

Man skal også være opmærksom på at CE og E-godkendelse er to meget forskellige ting. En CE godkendelse er ikke lig en E-godkendelse. Der er også en del LED pærer på markedet som har en R10 E-godkendelse, men den omfatter kun EMC/radiostøj, og har ikke noget at gøre med LED pærerne funktion og anvendelse.

er nu lagt i kurven


Henter relaterede produkter...